Sider

tirsdag den 9. april 2013

Orangesnegle

I dag har jeg bagt Orangesnegle - opskriften har jeg stjålet fra NewYorkerbyHeart.

Smagen var fantastisk - men fyldet ville rigtig gerne være uden for sneglene og ikke inden i... Hm .. Måske det var fordi jeg fik skåret dem tynde og ikke tykke ( som der godt nok står i opskriften).

Opskriften lyder således :

25 g gær
2½ dl mælk
2 spsk olie
1 spsk sukker
1 tsk salt
100 g sigtemel
ca. 300 g hvedemel

Ingredienserne blandes og dejen forhæver mindst 1 time.

Remonce:

115 g smør
100 g sukker - jeg blandede farin og alm sukker - halvt af hver
150 g marcipan
Fint revet skal af 2 appelsiner
75 g blød nougat

Dette blandes og smøres på den udrullede dej.
Sneglene skæres ( og de skal nok være tykke som den originale opskrift fortæller :-)) og lægges på en bageplade.
De bages i ovnen ca. 10 min ved 200 grader.

Tigerkage - tyvstjålet fra Dansukker

Jeg bagte her den anden dag Tigerkage.
Den blev udemærket - ikke det vilde - men en god kage med ingredienser som man altid har i huset :-)

Opskriften lyder således :
50 g smør
2 æg
2 dl sukker
1 dl mælk
3 dl mel
1½ tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
Lidt kakao
Lidt vand

Æg og sukker piskes. De tørre ingredienser puttes i skiftevis med mælk og fedtstof.
De meste af dejen puttes i en form.
Hold lidt af dejen tilbage og bland lidt kakao og vand i denne.
Dette hældes så oveni og blandes lidt.

Bages ved 200 grader til den er færdig - jeg tror min fik ca. 25 minutter :-)

mandag den 25. marts 2013

Pandekager med blåbær :-)

150 g mel
3 tsk bagepulver
2 tsk sukker
½ tsk salt
4½ dl kærnemælk
2 æg
3 spsk smør

Mel, bagepulver, sukker og salt blandes.
Kærnemælk, æg og smør blandes i en anden skål.
De to ting blandes sammen.

Steges på den ene side og der puttes blåbær på inden de vendes. Mums.

Opskriften har jeg lånt fra bogen NewyorkerByHeart.

søndag den 10. marts 2013

Småkager med citron og birkes



200 g smør
175 g flormelis
250 g mel
50 g mandelmel
1 stang vanille
3 spsk birkes
2 tsk citronsaft

Alt æltes til en god dej og rulles til en pølse. Den sættes på køl et par timer og skæres herefter ud til småkager. De bages ved 200 grader til de er færdige ( Eller ca. 6-7 minutter ;-))




Lækker og super nem forret

I stedet for de traditionelle nachos lavede vi her den anden dag en anderledes version.

En tortilla smøres med taco-sauce og en anden fyldes med revet ost. De to lægges sammen og sættes i ovnen i ca. 5 min. De afkøler lidt ( ca 10 min ) og skæres i ottendedele.
Serveres med creme fraiche og taco-sauce.

Brownie

Vi skulle have gæster og jeg havde forberede brownie med blødende indre. Allerede da de havde stået lidt - kunne jeg godt se at de ikke blev som jeg ønskede. Så jeg bagte en brownie som back-up plan og det var vist meget godt :-)

3 æg
330 g sukker
250 g smør
250 g mørk chokolade
330 g mel
3 tsk bagepulver
200 g hvid chokolade

Æg og sukker piskes godt.
Smør og mørk chokolade smeltes og hældes i æggemassen.
Mel og bagepulver blandes og røres i.
Til sidst tilsættes den hvide chokolade.

Bages ved 180 grader i 30 minutter.
Min fik desværre liiiiiiige lidt for meget - men smagen fejlede skam ikke noget :-)

Pink regnbuekage


Så fik jeg endelig prøvet det - jeg har bagt en regnbuekage.

Opskriften har jeg tyvstjålet fra kagekonenskager :-) - jeg skar dog noget ned i mængden. Min portion kom til at være således :

6 æg
375 g sukker
3 tsk vanillesukker
4,5 tsk bagepulver
3 dl mælk
450 g mel
75 g smør
75 g marcipan

Æg og sukker piskes. Smør og marcipan piskes i dejen og tilsidst blandes de tørre ingrdienser og blandes i skiftevis med mælken.

Jeg delte dejen i 5 portioner, farvede dem i 5 pink nuancer ( Dog var farveforskellen desværre ikke så stor som jeg havde håbet på) og fik 5 bunde bagt i tærteformene. 200 grader til de er færdige.

Jeg skar bundene til og lavede citronfyld af :

4 blade husblas
1 dl citronsaft ( og her kunne den sagtens have brugt i hvert tilfælde ½ dl mere)
90 g sukker
2 tsk vanillesukker
4 past æggeblommer
3 past æggehvider
4 dl piskefløde

Sukker, vanillesukker og citronsaft røres sammen i en lille gryde. Når blandingen er fingervarm tilsættes husblassen. Æggeblommerne piskes i og henholdsvis fløde og hvider piskes stive og vendes i massen. Sættes på køl indtil den skal bruges.

Når alt er afkølet samles kagen og smøres op med nutellacreme lavet af :

250 g nutella
250 g blødt smør
250 g flormelis.

Skal piskes godt igennem. Jeg sprang over hvor gærdet er lavest og min knasede lidt af sukker...

Jeg pyntede med lyse chokoladeflager.




mandag den 18. februar 2013

Cremelinser og marengs

Så fik jeg i dag bagt de cremelinser jeg længe havde ønsket.
Smagen var såmænd fin nok - men har da aldrig oplevet at creme ligesom hæver under bagning og løfter låget, således at det knækker. Når så kagerne er kolde - så falder cremen sammen igen og så ligner linserne jo noget der er løgn.


Anyway - skriver opskriften som jeg lavede den

Opskrift på ca. 16 linser.
450 g mel
220 g smør
200 g flormelis
8 æggeblommer
Lidt salt
Lidt mælk

Blandede det hele med min håndmixer. Fik puttet lidt for meget mælk i - så dejen var lidt svær at arbejde med - trods de par timer den hvilede i køleskabet.

Forede små forme med dej - fyldte et par skefulde creme i ( Snød her og brugte den bedste bagefaste fra Tørsleff) og lagde låg på.
Lod kagerne hvile en halv times tid og bagte så i ovene ca. 10 min ved 200 grader.

- - - - - - - -

Da jeg jo havde 8 æggehvider til overs tænkte jeg at jeg lige kunne lave et par marengs.

De 8 hvider blev pisket med 400 g sukker , et par teskefulde eddike og et ordentligt skud vanillesukker. Blev sat i klatter og tørret i ovnen ca. 1 time ved 110 grader.


Træt af vinter og sne

Tænker du ligesom mig at vinter og sne er nok nu...
Jeg trænger til forår, varme og sol på mine kinder.

Men så rådførte jeg mig lige med Peter Plys og han er sørme altid så posistiv :-)



Og så er det jo at han har ret - den gode Plysbjørn :-) I Love it :-)

Ja, nogle har jo ret ;-)

Skal / Skal ikke ??

Skal/skal ikke er nu blevet til et skal ( Tror jeg nok)

Overvejelsen går på om jeg skal søge nyt job ?

Har i og for sig et godt job - gode kollegaer .
Men synes bare der er ting der ikke fungerer godt nok - og det er begyndt at fylde for meget :-(


Gulerodskage

300 g farin
½ dl olie
1 dl mælk
4 æg
300 g mel
1,5 tsk bagepulver
Lidt salt
1 tsk natron
2 spsk kanel
350 g gulerødder

Farin piskes med æg og resten tilsættes.

Bages ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter

Frosting :
200 g flødeost
En klat smør
Flormelis til rette konsistens og smag
Vanille

NOTE :Kagen blev meget klæg og ikke så let og luftig som jeg havde håbet. Bager nok ikke lige denne her igen.

Lækre seje småkager

Nu er det vist på tide at jeg får smidt opskrifterne ind på de kager jeg har fået bagt siden sidst.

Jeg har bagt lækre seje småkager - de fik hurtigt ben at gå på herhjemme :-)

Jeg brugte

100 g farin
100 g sukker
125 g smør
150 g mel
1 æg
1 tsk bagepulver
Lidt flydende vanille
1 knsp salt
Chokolade - jeg fandt noget hvidt fra Carletti i skuffen :-)

Først piskes sukker og smør luftigt Ægget tilsættes og det sidste blandes i.
Sættes i klatter (som jeg trykkede lidt flade) og bages ca. 7 minutter ved 175 grader.

onsdag den 30. januar 2013

Citronmuffins

Citronmuffins

125 g mel
150 g sukker
2 tsk bagepulver
60 g smør
En masse citronsaft ( Tror jeg brugte ca 3/4 dl)
3/4 dl mælk
1 æg

Bland det tørre først og dernæst det våde.
Fordel i muffinsforme - jeg fik 24 minimuffins og smed en god klat dej ud.

Bages ved 200 grader til de er færdige :-)

Dernæst lavede jeg en flødeostefrosting af ca.

50 g smør
2-3 spsk flødeost
En masse citronsaft igen ( Havde vist ingen citroner i huset i dag) - tror jeg brugte 1/2 dl denne gang

Flormelis til ønsket konsistens.
Fordeles over de kolde muffins.

mandag den 28. januar 2013

Skal / skal ikke ???

Hm - så står jeg overfor en stor beslutning. Skal / skal ikke - det er så spørgsmålet ???

Nu kan det store ( og hemmelige ) spørgsmål så få lov til at rumstere lidt i mit hoved endnu - og så tager jeg beslutningen :-)

torsdag den 24. januar 2013


Jeg elsker Peter Plys. 


mandag den 21. januar 2013

Mandag og borgmesterdag :-)

Altså ikke sådan i bogstaveligste forstand - men en mandag hvor der venter en god gang veninde hygge forude og jeg netop har sat en borgmesterstang ( eller to)  til at hæve :-)

Jeg lavede den sådan her :

100 g smør
2,5 dl mælk
50 g gær

Disse lunes og blandes.
Heri puttede jeg :

2 æggeblommer
100 g sukker
650 g ( ca ) mel

Jeg lavede 2 slags fyld :
1. Sukker, smør og hakkede mandler
2. Lidt sukker, lidt smør og en rest skovbærmarcipan fra jul

Regner med at pensle med æg og bage ved 200 grader til de er færdige.
Skal nok lægge et billede ud senere ( Måske i dag - måske en anden dag ;-))

Nyd resten af denne solskinssmukke meget kolde dag.

søndag den 20. januar 2013

Så gik den weekend

Hm - endnu en weekend er snart gået.

I fredags var jeg til tøse-hygge sammen med en masse dejlige kollegaer. Vi laver det altid som sådan en slags sammeskudsgilde, hvor vi allesammen medbringer noget godt.

Forretten stod en anden kollega og jeg selv for : Vi fik røget laks og avocado rørt op i creme fraiche med dild og purløg. Og så et godt hjemmebagt foccasia brød.

Hovedretten var der andre der stod for : Roastbeef med kartofler, løg og bearniase og 2 skønne salater - en grøn og en rød.

Desserten havde kollegaen brugt mange mange timer på og den smagte fantastisk. Citronpandekager med hvid chokolademousse og citron-confit. Det smagte så fuglene sang - tror faktisk jeg kan høre dem synge endnu ;-)

Lørdag tog datteren og jeg så på hyggetur til København. Vi tog en tur i Rødovre Centrum, hvor vi shoppede og spiste frokost. Clubsandwich og Route 66 burger. Ok, men ikke fantastisk. Turen derimod var lige i skabet - elsker sådanne ture med datteren - det er point lige ind på pluskontoen.

I dag søndag blev kæresten så endelig færdig med at læse til eksamen. Han foreslog vi kørte på Ferie og Fritidsmesse i Bella-Centeret. Som sagt, så gjort. Det var dog en kæmpe skuffelse - tror ikke bare man skal tager derind for at ose. Jeg tror man havde fået mere ud af det - hvis man havde haft en "mission". Derefter smuttede vi på Fisketorvet efter en sen frokost. Vi spise buffet på den Italienske restaurant - 69 kr pr. næse og yderst rimelig mad til de penge. Dog synes jeg at 130 kr for 2 colaer - måske liiiiiiiiiiige er at stramme den lidt. Tænker at jeg kunne få 13 2-liters colaer i Lidl for de penge, men okay - det er jo så heller ikke Coca-Cola !!!!!
Anyway - vi havde en hyggelig tur og batterierne blev igen opladet ( Og kæresten glemte lidt at han skulle til eksamen i morgen)

Nyd søndagen - eller den smule der er tilbage :-)

onsdag den 16. januar 2013

Bryllupsmesse

I søndags tog kæresten og jeg på bryllupsmesse i Bella Centeret.
Det var ok - men ikke fantastisk.
Vi fik lidt ud af det - udover en hyggelig dag selvfølgelig.
Vi fik valgt vores ringe - og lagt en forudsbestilling på dem ( Det gjorde at vi fik 20 %)


Ringene ser dog ikke sådan ud - griner - dem må I vente med at se til efter brylluppet.

Vi fik også smagt en masse bryllupskager og fandt således frem til hvordan vi skal have lavet vores bryllupskage.
Vi endte med at den skulle have hvid chokolademousse og frisk bær - og hvide bunde. Man kunne jo også tilføje en lille skildpaddemousse.. Hm - livet er fyldt af valg. Heldigvis har vi lige et par måneder endnu til at tage den endelige beslutning.

Blød honningkage

I går bagte jeg så igen - hm - det er vist ved at blive en dårlig vane. Men er der noget bedre end når det er koldt udenfor , at finde smør, mel, sukker og andre ting frem - og så fremtrylle de lækreste kager.

Denne gang faldt valget på en blød honningkage tyvstjålet fra dk-kogebogen.

Opskriften endte med at være således :

6 æg
150 g sukker
300 g honning
375 g mel
6 tsk bagepulver
2 tsk kanel

Smørcreme :
250 g flormelis
250 g smør
Vand - ca 4 spsk

Æggeblommerne røres hvide med sukkeret, honningen smeltes men må ikke koge, den hældes langsomt i æggene under stadig og kraftig omrøring. Melet hvori krydderier og bagepulver er blandet i, sigtes i. De stiftpiskede hvider tilsættes. 

Bages i en bradepande  i ca. 55 minutter ved 160 grader C. 

Smørcreme: 
Rør flormelis med kogende vand til almindelig glasur. Det bløde smør piskes i glasuren lidt efter lidt. Cremen bliver blød og meget luftig. 

Den afkølede kage flækkes og smørcremen fordeles herpå, og lægges sammen. 

Chokoladen smeltes over vandbad og smøres på kagen, drysses med tivolikrymmel.

Lækker citrontærte


I mandags skulle jeg til teammøde - sent - og bagte en kage til mine kollegaer. Valget faldt på denne citrontærte. Den er dejlig frisk og smager af citron. Tror den vil have godt af at blive bagt dagen før den skal bruges.
Bund :
115 g smør
50 g sukker
5 g vanillesukker
110 g mel

Creme :
3 store æg
280 g sukker
1 sksk citroskal
130 ml citronsaft
55 g mel

Rør smør, sukker og vanillesukker sammen til en cremet konsistens. Tilsæt derefter mel. Pres dejen ned i formen. Prøv at lave en op lags kanten, således at der dannes en fordybing til cremen.
Bages ved 175 grader i 15-20 min.

Hæld sukker i en stor skål og riv citronsaften heri. Gnid citronsukkeret så citronskallen afgiver lidt af dens olier. Pisk æg, citronsaft og tilsidst mel i. Rør cremen godt sammen og hæld den over bunder og bag den i 25-30 minutter ved 175 grader.

Skæres og drysses med flormelis.