I går bagte jeg så igen - hm - det er vist ved at blive en dårlig vane. Men er der noget bedre end når det er koldt udenfor , at finde smør, mel, sukker og andre ting frem - og så fremtrylle de lækreste kager.
Denne gang faldt valget på en blød honningkage tyvstjålet fra dk-kogebogen.
Opskriften endte med at være således :
6 æg
150 g sukker
300 g honning
375 g mel
6 tsk bagepulver
2 tsk kanel
Smørcreme :
250 g flormelis
250 g smør
Vand - ca 4 spsk
Æggeblommerne røres hvide med sukkeret, honningen smeltes men må ikke koge, den hældes langsomt i æggene under stadig og kraftig omrøring. Melet hvori krydderier og bagepulver er blandet i, sigtes i. De stiftpiskede hvider tilsættes.
Bages i en bradepande i ca. 55 minutter ved 160 grader C.
Smørcreme:
Rør flormelis med kogende vand til almindelig glasur. Det bløde smør piskes i glasuren lidt efter lidt. Cremen bliver blød og meget luftig.
Den afkølede kage flækkes og smørcremen fordeles herpå, og lægges sammen.
Chokoladen smeltes over vandbad og smøres på kagen, drysses med tivolikrymmel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar